|
tilbyder folkeoplysende undervisning, der styrker dine faglige og personlige kompetencer og dermed forbedrer dine muligheder i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Formålet med et kursus på FDKC er at blive uddannelses- og jobparat og ikke mindst at (gen)finde lysten til at lære og udvikle sig. Det vil sige at opnå varige kompetencer og et fundament, der er nødvendigt for at klare sig i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og generelt i samfundslivet.
Skolen tilbyder også en række korte kurser med job- og uddannelsesvejledning og jobsøgning. Blandt de målrettede kompetencer FDKC tilbyder skal især nævnes: At blive bevidst om egne evner og muligheder, evnen til at koncentrere sig og løse opgaver, være selvstændig og vedholdende, holde fokus på et mål, kunne samarbejde og kommunikere, tage initiativer, træffe beslutninger og håndtere forandringer samt indgå og skabe relationer. Midlet, der skal til for at nå målet, er det faglige indhold! Undervisningen foregår i et tillidsfuldt og rummeligt miljø som et tilbud til voksne mennesker, der har brug for et springbræt for at komme videre i tilværelsen. Da skolen er flerkulturel, er integration en af skolens mærkesager: Vi stiler efter, at vores deltagere får mulighed for at udvide deres erfaringer, deres kulturelle forståelse og deres tolerance. Vejledning er et vigtigt element i denne målsætning: Vejledningen sker udover ved kursusstart også løbende og ofte integreret i selve kursusforløbet. Funktionen er at give den enkelte kursist en løbende evaluering, øge fastholdelsen og hjælpe videre mod nye mål. i forbindelse med kursusafslutningen udarbejdes en personlig handlingsplan med den enkelte deltager. Rummeligheden og forskelligheden er hele forudsætningen for et udviklende, folkeoplysende skolemiljø. FDKC skal afspejle alle samfundsgrupper, være et værdigt tilbud og samtidig være katalysator i en individuel proces. Vi stiller ikke krav om eksamenspapirer og specielle kundskaber, men der vil blive stillet krav til din ansvarlighed, samt deltagelse i alle skolens aktiviteter, faglige som sociale. På den måde vil du opleve en fællesskabsfølelse og dermed kunne påvirke og få medindflydelse på skolens hverdagsliv og aktiviteter. På kurserne har vi kursister i alle aldre, både mænd og kvinder. Den typiske holdstørrelse ligger mellem 12 og 18 kursister.
Frederiksberg daghøjskole og kursuscenter er tildelt anerkendelsen Committed to Excellence for sin målrettede indsats for at blive certificeret som en excellent virksomhed. Committed to Excellence gives til virksomheder, der arbejder efter den såkaldte EFQM - Excellence model, som er den hidtil mest gennemgribende, helhedsorienterede ledelsesmodel for både offentlige og private virksomheder. Det er Center for Ledelse, der tildeler anerkendelsen Committed to Excellence. Center for Ledelse er den danske partner-organisation for European foundation for quality Management (EFQM). anerkendelsen bygger på en ekstern gennemgang og bedømmelse af de forbedringsprojekter, der er gennemført på Frederiksberg Daghøjskole og Kursuscenter. Se nærmere på www.daghojskoler.dk |
Evaluering af et EU -
socialfondsprojekt på Frederiksberg Daghøjskole
2001 - 2003
"Dansk
- med mere"
copyright - Frederiksberg Daghøjskole og Kursuscenter
webmaster Stig Zander